Her findes ingen dumme spørgsmål

Herunder har jeg samlet en liste over de ting, jeg oftest bliver spurgt om.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte mig, og det er helt uforpligtende!

Vil du tale med mig?

Ofte stillede spørgsmål

Selvfølgelig kan vi det, og helt uforpligtende! Jeg er dog ofte på optagelser, derfor kan det måske være svært at ringe til mig.
Men send et nummer til mig via Facebook-chat nederst på skærmen eller benyt kontaktformularen her på siden.
Oplys også gerne et tidspunkt på dagen,  der passer dig bedst. Så ringer jeg, så snart jeg kan!

Ja, det kan godt lade sig gøre mod omkostninger til kørsel og eventuel overnatning. Hvis jeg skal være med til forberedelser, der starter tidligt, vil det kræve to overnatninger alt afhængig af, hvor langt oppe i Jylland det er.
Hvis kørslen er omkring to timer, og klargøringen begynder fra kl. 10.00, kan det lade sig gøre med en enkelt overnatning.

Grunden til at jeg har brug for overnatning, hvis jeg skal følge jer i 13 timer, er at jeg ellers ville få en arbejdsdag på over 17 timer. Med så mange arbejdstimer mener jeg ikke det er hensigtsmæssigt og forsvarligt at køre bil.

Eksempel: I holder jeres bryllup i Randers, og vil gerne have at jeg laver video fra start til slut. Jeg finder et billigt hotelværelse at overnatte på.
Med kørsel over Storebælt tur/retur samt kilometertakst og overnatning bliver det ca. 2.000 kr. ekstra inkl. moms.

Jeg tager en meget fair kilometertakst på 1,38 kr. pr. km. Hvis du vil regne på det selv, er min startadresse 4140 Borup på Sjælland. Hvis jeg krydser Storebælt vil broafgiften selvfølgelig blive tillagt.

Ja det er muligt. Hvis bruden og gommen er på lokationer tæt på hinanden (under 30 minutters kørsel), eller hvis de gør sig klar samme sted.
Det vil selvfølgelig have en indvirkning på mængden af optagelser, hvis jeg skal sætte tid af til kørsel. Som udgangspunkt vil klargøringsfasen forløbe sådan, at jeg starter hos gommen og er der, mens han gør sig klar. Derefter kan jeg tage hen til bruden, og være der indtil kjolen er kommet på. Derefter tager jeg afsted til vielsen og er sammen med gommen, når han modtager gæster.

Jeg har dronecertifikat, men jeg har ikke selv en drone.
Det kan lade sig gøre at leje en drone ind mod ekstra omkostninger. Man kan ikke flyve i blæsevejr og regn, og nogle områder er det ikke lovligt at flyve med drone, så hvis I ønsker droneoptagelser, skal jeg tjekke op på dette inden.
Hvis I har betalt omkostninger til drone, og det er umuligt at få den i luften på dagen, vil denne omkostning gå tabt, da betalingen er gået til leje af drone.
Jeg har fuld forståelse for, at man godt kunne tænke sig drone til sit bryllup, da det kan give en “wow-effekt” til jeres bryllupsvideo. Jeg plejer dog også at gøre opmærksom på, at en drone blot tilføjer 3-5 ekstra skud til jeres video af lokationen og omgivelserne oppefra, hvilket er smukt, men også omkostningsfuldt. Så det er værd at overveje, hvor meget det betyder for jer – på samme tid fjerner det mig fra eventuelle andre optagelser, da det tager lidt tid at få en drone i luften.

Som udgangspunkt tilbyder jeg kun de to pakkeløsninger, jeg har her på siden. Hvis I skulle have nogle specielle ønsker, må vi se på, hvad der kan lade sig gøre.

I begge pakkeløsninger vil I modtage en SoMe video på 30-60 sekunder, som er perfekt til at lægge ud på jeres sociale medier.

I modtager et link på mail fra mig, hvor I kan downloade videoerne.

I kommer nok ikke til at undgå at se mig, men selvfølgelig respekterer jeg, at det er jeres dag, og det er jer, der er i fokus, så jeg bestræber mig på at være diskret. Det er meget forskelligt, om folk vil have, at jeg gør alt for få det bedste skud, eller om jeg helst bare skal filme det, jeg kan uden at blive set, og resultatet vil selvfølgelig også afspejle sig ud fra dette.
Men når vi taler sammen, så bliver jeg klogere på, hvad I ønsker af mig, og vi taler om, hvad der er realistisk.

Op til 8 uger, så selv om dagen er forbi, så har I stadig noget at gå og glæde jer til. Hvis jeg er færdig før, så får I den naturligvis, når den er klar.

Nej det gør jeg ikke.
Jeg lægger al min kærlighed i en bryllupsvideo til jer. I vil dog modtage 20 framegrabs fra jeres bryllupsvideo*, som fungerer på samme måde som stillbilleder.
*Gælder kun “Den fulde pakke”.

Først og fremmest kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har haft en sygedag. Når det så er sagt, kan det jo ske for alle.
Gennem mit arbejde med tv-produktion for bl.a. DR, har jeg et enormt netværk af alle de bedste TV-fotografer i Danmark. Derfor vil der være god mulighed for, at jeg kan finde en afløser. Skulle det mod forventning på ingen måde kunne lade sig gøre, får I naturligvis jeres depositum tilbage. 

Det er vigtigt for mig, at I er trygge igennem hele processen med at få dokumenteret jeres dag. Det er et minde for livet, og det er vigtigt, at det bliver et godt minde. Vi kan sagtens starte med en uforpligtende telefonsamtale. Det er helt op til jer. Send mig en chatbesked eller en mail med et telefonnummer, så kan jeg ringe hurtigst muligt.

Du kan også gå direkte til booking ved at klikke her.

Jeg kan ikke tilbyde jer at få råmaterialet fra jeres bryllup. Jeg sørger for at vælge alt det bedste ud fra mine optagelser. Jeg optager ikke alt med henblik på, at man skal kunne se alt materialet i fuld længde. Jeg tænker meget i sekvenser og indklips-billeder, så råmaterialet vil ikke være værd at se, uden det har været igennem min sorteringsfase og sammensætning i klipperummet.

Nej det kan I ikke. Alt afhængig af hvilken pakkeløsning I vælger, vil I få forskellige længder videoer. Den lange bryllupsvideo er på 12-15 minutter, SoMe videoen er på 30-60 sekunder.

Det er kun bruden og gommens tale der er inkluderet i den fulde pakke (eller to valgfri taler, som udpeges inden festen). Der er meget ekstra arbejde i at filme samt klippe taler og indslag i fuld længde, samt sørge for at der er lyd på det hele, samtidig med at der også skal samles flotte billeder til jeres bryllupsvideo. Derfor er der som udgangspunkt en ekstrapris på tale eller indslag på 1.000 kr. inkl. moms pr. ekstra tale eller indslag udover de to.
Hvis der er mange taler og indslag til jeres bryllups, kan jeg godt lave en samlet pris der er lidt lavere.

Har I lyst til en uforpligtende snak?

Jeg vil glæde mig til at høre nærmere om jeres tanker angående jeres store dag.