Talerækkefølge ved bryllup

Skræddersy den helt rigtige talerækkefølge på jeres store dag. Brug traditioner eller skab jeres egne!
Der er mikrofon på taleren til brylluppet, så det kan bruges i bryllupsfilmen.
Kimberly Victoria Johnson

Kimberly Victoria Johnson

TV-fotograf og klipper (bryllupsvideograf)

Bryllupper er begivenheder, der er fyldt med kærlighed, glæde og magiske øjeblikke. Men hvilke uskrevne regler er der, når det gælder talerækkefølgen ved et bryllup? Jeg har samlet alt det du lige netop har brug for at vide om talerækkefølgen, så din mormor ikke lige pludselig undrer sig over, hvorfor din onkel rejser sig op og holder tale, før du har været i gang. Men som altid, husk på at det er jeres dag!

Bryllupstaler er fantastiske!

Der er noget utroligt magisk ved at høre bryllupstalerne i rum med alle jeres familie og venner. Disse taler er mere end bare ord; de er kraftfulde udtryk for kærlighed, venskab og støtte. Det er øjeblikke, der får vores hjerter til at banke hurtigere og vores øjne til at fyldes med tårer af glæde.

Bryllupstalerne har en unik evne til at binde hele bryllupsfesten sammen. De bringer folk sammen, skaber en følelse af fællesskab og minder os om, hvorfor vi er samlet på denne helt særlige dag. Fra den hjertelige velkomsttale, der spreder smil og spænding, til farmands stolte ord, der vidner om familiens kærlighed, og brudens og gommens bevægende tale, der får selv de mest hårdføre til at føle sig rørt.

Mange tænker ofte ikke over, hvor stor en del talerne egentligt er af selve bryllupsdagen, og ofte er det måske også det eneste fra dagen der ikke er foreviget, men det er her jeg kan hjælpe jer! Jeg er nemlig uddannet tv-fotograf og klipper, og arbejder til daglig for DR. Derudover tilbyder jeg at producere fantastiske bryllupsvideo, hvor jeg naturligvis også sørger for at I kan gemme bryllupstalerne for evigt!
Men det kan I læse meget mere om her på min hjemmeside.

Talerækkefølgen fra start til slut

Lad os tale om talerækkefølgen. Der er jo naturligvis ikke noget rigtigt og forkert, der er blot traditioner. Men her giver jeg dig en skitse af den mest ideelle og traditionsrige talerækkefølge til jeres bryllup:

  1. Velkomsttale (toastmaster): Start med en varm velkomsttale fra jeres toastmaster eller vært, der sætter scenen for aftenens begivenheder og spreder en atmosfære af glæde og spænding. Der må bestemt godt bruges humor til at løsne stemningen efter den meget traditionsrige vielse.

  2. Brudgommens tale: Nu er det brudgommens tur til at tage scenen og udtrykke sin taknemmelighed overfor alle, der har bidraget til brylluppet og udtrykke sin kærlighed til bruden. Dette er et følelsesladet øjeblik, der ofte får både brud og gæster til at nå efter lommetørklæderne.

  3. Brudens tale: Her er det tid til at bruden skal holde tale. Her kan hun ligesom gommen udtrykke sin taknemmelighed, dele sine følelser og udtrykke sin kærlighed til brudgommen og alle, der er til stede. Man kan også dele sjove historie, hvis man ønsker en lidt mere løs stemning.

  4. Brudens fars eller mors tale: Der er meget tradition i, at brudens far holder en tale, der markerer overgangen fra brudens barndom til ægteskabet, ligesom der også kan blive fortalt anekdoter om brudens barndom. Der er mange der er skilsmissebørn, så derfor er det også blevet mere og mere normalt, at brudens mor også holder en tale.

  5. Gommens fars eller mors tale: Gommens forældre holder selvfølgelig også tale, det gør de efter brudens forældre.

  6. Best man / Forlovers tale: Forloveren har æren af at tale på vegne af brudgommen og holde en sjov, hjertevarmende tale. Han kan dele sjove historier, der illustrerer brudgommens personlighed, samt udtrykke sin støtte og deres venskab.

  7. Brudepigernes tale: Lad brudepigerne tale sammen eller individuelt. De kan dele sjove og rørende historier om bruden eller brudgommen og tilføje et strejf af sjov og underholdning til festen.

  8. Familie og venners taler: Hvis den øvrige familie eller vennerne har lyst til at holde taler eller lave indslag, er det som regel noget der sker efter den traditionsrige rækkefølge er overstået.

  9. Afsluttende tale (toastmaster): Lad toastmasteren eller værten afslutte talerækkefølgen med en hjertelig tak til alle, der har deltaget i festlighederne og udtrykke håbet om et lykkeligt ægteskab for brudeparret. Her bliver festen sluppet fri, og der kommer typisk gang i fest og dans derefter.

Så håber jeg at I har en idé om, hvordan man kan vælge en talerækkefølge til et bryllup. Glem nu ikke at sørge for at bevare minderne i form af en fantastisk bryllupsvideo, det vil I glæde jer over i resten af jeres liv sammen. F.eks. kan man gøre det til en tradition at genleve brylluppet hvert år på jeres bryllupsdag, ved at sætte jer og se videoen sammen.