Bryllupstraditioner – Samlet liste

Der er mange (rigtig mange) traditioner forbundet med et bryllup. Nogen brudepar går meget op i traditioner. Andre knap så meget og andre igen, interesserer sig overhovedet ikke for dem. Heldigvis vælger man helt selv.
Kimberly Victoria Johnson

Kimberly Victoria Johnson

TV-fotograf og klipper (bryllupsvideograf)

Det her indlæg kan måske hjælpe jer med at afklare, hvor traditionsbundne og romantisk anlagte, I egentlig er. I kan eventuelt også bruge det til at afklare, hvilke traditioner I godt kan lide og ønsker at tage til jer, og hvilke I meget gerne vil have lov til at slippe for. Er der noget, I absolut ikke bryder jer om, vil det være en god ide at være på forkant med situationen og få videreformidlet budskabet til nogle af jeres nærmeste. Fortæl, hvad I eventuelt godt vil have jer frabedt. Det er helt og holdent jeres fest.

Overblik over bryllupstraditionerne

Før brylluppet

Et bryllup foregår selvfølgelig ikke kun på selve bryllupsdagen, der er nemlig en lang række traditioner forbundet med hele rejsen frem mod bryllupsdagen.

Tilladelse til at fri

Førhen var det sådan, at manden skulle spørge sin (forhåbentlig) kommende svigerfar om tilladelse til at fri, inden han tog det næste alvorlige skridt, hvor han anmodede sin udkårne om hendes hånd i håbet om, at hun sagde ja.

Hvem må fri

Ifølge gammel skik, er det kun gommen, som må fri til sin elskede, og når han frier, skal han ned på knæ og bede om hendes hånd. Der er dog én undtagelse hver fjerde år, når det er skudår. Det er det eneste tidspunkt, hvor kvinden må fri til sin mand, men hun må KUN gøre det på selve skuddag, som er den 24. februar (ikke den 29. februar som nogle kunne fristes til at tro).

Hvem må være til stede under frieriet

Førhen var det udelukkende brud og gom, som måtte overvære frieriet. Sådan forholder det sig knap så sjældent i dag. Flere vælger at fri i overværelse af enten familie eller venner, og indimellem bliver også andre involveret i en hel frieri-iscenesættelse.

Forlovelsen

Forlovelsen er den mellemliggende periode mellem frieriet og brylluppet. Førhen boede man normalt ikke sammen, inden man blev gift, og man havde så sandelig heller ikke fuldbyrdet ægteskabet før bryllupsnatten. De sociale spilleregler i dagens Danmark har selvsagt ændret sig, og mange har boet sammen og været kærester et godt stykke tid, inden de vælger at gifte sig. 

Siden 1969 har en forlovelse ikke haft nogen juridisk betydning, hvorfor det i dag blot er en tradition, som mange vælger at fastholde, fordi det giver en ny status i parrets forhold.

Polterabend

Ordet polterabend er en sammensætning af de to tyske ord Poltern, som betyder at larme, og Abend som betyder aften.

I slutningen af 1800-tallet var det almindeligt i Danmark, at borgerskabets unge mænd holdt polterabend med venner og studiekammerater fra universitetet eller militæret. Festen foregik både hjemme eller på restaurant, og der blev drukket, sunget og holdt taler om gommens udskejelser, som nu var forbi.

Måden, vi holder polterabend på i dag, kom frem i 1980’erne, og det er med tiden blevet til en fast tradition, at fejre brud og gom inden deres bryllup. Aftenen symboliserer den sidste tid i frihed før brylluppet, men er også et udtryk for, at man ønsker det kommende ægtepar held og lykke fremover.

Som regel står brudeparrets nære venner for arrangementet, og det er meget brugt, at hverken gom eller brud ved, hvornår de overraskes med en polterabend. Det er mest set, at bruden holder polterabend sammen med sine veninder og den kvindelige del af familien, og at gommen fejrer aftenen sammen med sine venner og den mandlige del af familien. Det hænder dog også, at brud og gom holder polterabend sammen.

Natten før brylluppet

I tidligere tider boede bruden som regel hjemme hos sine forældre frem til den dag, hun skulle giftes. Det var derfor helt automatisk sådan, at den kommende brud og gom sov hver for sig, natten inden deres bryllup.

I dagens Danmark bor mange par allerede sammen, når de skal giftes. Den gamle tradition håndhæves dog fortsat flittigt, og mange par vælger at sove hver for sig inden den store dag.

Det forlyder samtidig, at hvis brud og brudgom forlader det samme hus for at blive gift, betyder det uheld, ligesom det også bringer uheld, hvis gommen ser sin brud i brudekjolen, inden hun træder op ad kirkegulvet.

Traditioner til brylluppet

Man forbinder ofte bryllupsdagen med mange forskellige traditioner, men hvilke er der egentligt, og hvor stammer de fra?

Udgiften til brylluppet

Mange par ville sikkert ønske, at den gamle tradition om, at brudens forældre skulle betale for bryllupsfesten, ikke var uddød i den danske kultur. Sådan var det nemlig engang, og grunden hertil var, at gommen skulle spare sine penge, så han havde råd til at forsørge sin kommende hustru og deres børn.

Hvem vælger brudebuketten

Den smukke brudebuket filmes

Endnu en af de meget gamle traditioner siger, at det er gommen, som vælger og sammensætter brudebuketten. Det er meningen, at han skal stå for buketten helt alene uden nogen form for hjælp fra andre. I dag vælger mange par brudebuketten sammen, men der er fortsat også mange, som holder traditionen i hævd, så brudebuketten er gommens ansvar. Her kan et fif til ham være, at han skal huske at have et eventuelt bryllups-farvetema med i tankerne, når han vælger blomsterfarverne.

Brudekjolen

Brudekjolen er oftest hvid, da farven symboliserer brudens uskyld, og man sagde førhen, at bruden ikke måtte sy sin kjole selv, for hvert sting syet på kjolen, vil blive til en tåre i hendes ægteskab. Derudover skulle det sidste sting på kjolen tages på selve bryllupsdagen.

Brudeskoene

I gamle dage sparede de unge piger selv op til deres brudesko. De lagde penge til side fra en tidlig alder, da traditionen sagde, at hvis det var gommen, som købte brudens sko, ville det bringe uheld. Gammel overtro siger samtidig, at hvis skoene går i stykker, vil det kommende ægteskab også gå i stykker.

Noget gammelt, noget nyt, noget lånt, noget blåt

Traditionen stammer fra England og det gamle victorianske rim: “Something Old, Something New, Something Borrowed, Something Blue, A Sixpence in your Shoe”.

Det med at komme en mønt i brudens sko er stadigvæk en tradition i England, men vi bruger det ikke så meget i Danmark. Der er dog nogle brude, som klistrer en mønt under skoen på bryllupsdagen, hvilket ifølge overtroen bringer velstand i brudens fremtidige liv som gift kvinde.

Noget gammelt

Når bruden bærer noget gammelt eller brugt betyder det, at hun aldrig må glemme sin fortid eller det, som har gjort hende til den kvinde, hun er i dag. Det symboliserer, at bruden skal huske og mindes sit gamle liv og tage alt det gode fra fortiden med sig ind i ægteskabet.

Noget nyt

At en brud skal bære noget nyt til sit bryllup, symboliserer ganske enkelt en ny begyndelse og et nyt kapitel i brudens liv. Ofte bruges brudekjolen til at repræsentere det nye.

Noget lånt

Ifølge traditionen er det vigtigt, at bruden aldrig låner noget af en fraskilt kvinde, men altid låner noget af en lykkelig og gift kvinde. Det er meningen, at lykken fra den gifte kvinde skal smitte af på bruden og det nygifte par. Det lånte symboliserer samtidig, at venner og familie vil støtte op om bruden og hendes nye status i familien.

Noget blåt

Når bruden bærer noget blåt til brylluppet, repræsenterer den blå farve evig troskab og loyalitet overfor ægtemanden.

Brudepiger og brudesvende

Brudepiger og brudesvende er en gammel tradition, og for mange år siden havde de samme funktion som forloveren og skulle agere som bryllupsvidner. Der er ingen grænser for hvor mange brudepiger eller brudesvende, man kan have med til et bryllup, men de fysiske rammer sætter selvfølgelig en grænse i sig selv.

Brudepiger og brudesvende kan være børn, der følger direkte efter bruden, eller går foran hende for at strø blomster. Lige så ofte er det voksne veninder til bruden og venner til gommen.

Gæsternes påklædning

Der er flere forskellige bud på, hvad man som gæst bør eller ikke bør iklæde sig til et bryllup. Det er samtidig kutyme, at man som kvindelig bryllupsgæst ikke bærer hvidt. Man må ikke overstråle bruden. De mandlige gæster må dog godt have hvid skjorte på, men bærer gommen jakkesæt, skal man som mandlig gæst ikke bære smoking. Ingen af bryllupsgæsterne må være pænere klædt på end brudeparret.

Udover, at de kvindelige gæster ikke bør have hvidt tøj på, var det tidligere også dårlig stil at kvinder iklædte sig sort tøj til en bryllupsfest. Sort symboliserer sorg, og sort tøj hører til ved begravelser. 

I vore dage tager mange dog ikke dette med kvindelige gæster i sort tøj så højtideligt, men det vil alligevel være en god ide, at høre brudeparret ad, om de vil tage det ilde op, hvis man bærer sort tøj til deres bryllup eller, om de måske har en dresscode for brylluppet.

Ankomst til kirken

Ifølge traditionen ankommer brudgommen og hans forlover altid som de første til kirken, så gommen kan stå og byde bryllupsgæsterne velkommen. Gommens plads er til højre i kirken, hvor han skal stille sig. Den sidste, der ankommer til kirken, skal altid være bruden og hendes eventuelle brudepiger – måske også hendes mor.

Placering af gæster og familie i kirken

I gamle dage sad kvinderne i nordsiden af kirken, og mændene sad i sydsiden. Nu om dage vælger mange selv, eller lader blot gæster sidde, hvor de har lyst. Hvis I ønsker at være traditionen tro, kan det være marskallernes opgave, at sørge for brudens familie kommer til at sidde i venstre side, og gommens familie i højre side af kirken.

Marskaller

Typisk er det noget af brudens familie, som er marskaller. Deres opgave er at indfinde sig i kirken i god tid, så de kan hjælpe bryllupsgæsterne med at vise, hvor de skal sidde. Ofte er det dog både udvalgte repræsentanter fra både brudens og gommens nærmeste familier, der udnævnes til marskaller.

Hvem følger bruden op

Det er allermest almindeligt, at det er brudens far, som følger bruden op ad kirkegulvet. Dette symboliserer, at bruden nu går fra at være fars datter til at være en voksen kvinde og sin mands hustru. Det kan også være moderen eller en bror, som varetager rollen, men uanset hvem, der følger bruden op, skal bruden altid gå til venstre for den, som giver hende bort.

Ringene

Vielsesringe er en tradition, der går helt tilbage til 1300-tallet, hvor det siden da har været et symbol på det bånd, man har indgået. Ifølge traditionen, skal forlovelsesringen sidde på venstre ringfinger, fordi kærlighedens åre efter sigende løber direkte mellem hjertet og venstre ringfinger.

Vielsesringen skal sidde på højre ringfinger, da det er den hånd, som bruges til at aflægge troskabsed i kirken.

Udgang fra kirken

Når vielsesceremonien er færdig går brudeparret – som de første – ud af kirken. Bruden går til højre for gommen. Brudepiger eller andet følge går lige bagefter. Alle andre venter stående ved deres pladser til det nygifte par er nået ud i våbenhuset. Herefter følger gæsterne efter ved at rækkerne tømmes oppefra. Det vil sige, at de som har siddet tættest på alteret, går ud først.

En pyntet hestesko

En af de nyere traditioner for at bringe lykke til brudeparret er at lægge en pyntet gammel hestesko ved kirkens udgang. Når bruden og gommen forlader kirken efter vielsen, skal gommen samle hesteskoen op. Udover, at hesteskoen bringer lykke, kan den samtidig blive et kært minde for parret efter brylluppet.

Espalier foran kirken

Denne tradition indebærer, at venner eller kollegaer til bruden eller brudgommen former et espalier i to rækker uden for kirkens våbenhus og holder en genstand op, der repræsenterer noget, de har sammen med enten bruden eller gommen.

At kaste med ris over brudeparret

I Danmark har vi tradition for at kaste ris over brudeparret, når de forlader kirken eller rådhuset og ofte også igen, når de forlader bryllupsfesten. Risene er et symbol på et liv, der spirer, og et levn fra gamle dage for at sikre frugtbarhed og udtrykke bryllupsgæsternes håb om, at bruden bliver gravid på bryllupsnatten eller indenfor den nærmeste fremtid. 

Man bruger som regel hvide ris, og det er vigtigt, at risene vaskes i flere hold vand, indtil vandet bliver helt klart. Herefter lægges de til tørre, før de kommes ned i små poser til omdeling blandt gæsterne. Det er ofte en af marskallerne, som sørger for at vaske og pakke de små ris poser.

Det er vigtigt at skrive sig bag øret, at det ikke er alle kirker, som tillader, at man kaster ris over brudeparret. Nogle steder anbefaler man, at der kastes med fuglefrø fremfor ris at hensyn til fuglenes maver. I enkelte kirker kan der også være forbud mod ris/frø kastning af hensyn til risiko for rotter. I stedet for ris, kan man fx bruge rosenblade eller sæbebobler.

Om man må kaste med ris eller ej er en beslutning, som kirkerne selv tager, og nogle mener, at traditionen med at kaste ris over brudeparret, når de kommer ud af kirken, er misforstået, da det i virkeligheden forholder sig sådan, at man kun kaster ris over brudeparret, når de forlader bryllupsfesten, idet risene symboliserer et frugtbarhedsritual. Tilbage i tiden var det korn, man kastede over brudeparret.

Dåser bag på bilen

Det er forskelligt, om gæsterne vælger at binde dåser bag på brudeparrets transport fra kirken til feststedet, eller om de gør det, når brudeparret forlader bryllupsfesten som de første. Nu om stunder fester brudeparret dog oftest sammen med gæsterne, helt frem til festen er slut.

Det er meningen, at dåserne, som hænges bag på brudeparrets transport, skal larme så meget som muligt, så de kan skræmme onde ånder væk og derved sikre brudeparret et langt og lykkeligt ægteskab.

Bryllupsbilleder

Camilla & Frederik blev gift i Køge

Efter vielsen har fundet sted, er det meget benyttet at tage billeder eller optage film af parret. Mange brudepar har på forhånd udset sig et smukt sted, hvor de mødes med fotograf og/eller videograf for få optaget en bryllupsvideo eller få taget nogle stillbilleder, før selve bryllupsfesten går i gang.

Rækkefølge for taler

Bryllupsvideo med taler

Skal man holde stramt på traditionerne, er der en helt klar rækkefølge i forhold til, hvem som holder tale ved et bryllup.

  1. Brudepar eller toastmaster byder velkommen (ikke en tale som sådan)
  2. Brudens far – eller den som har ført bruden op ad kirkegulvet - holder den første tale
  3. Brudgommen holder tale for sin brud
  4. Forloveren holder tale
  5. Brudgommens far holder tale

Nu om dage, er det dog meget almindeligt, at flere blandt bryllupsgæsterne også ønsker at sige nogle bevingede ord eller vil bidrage med et underholdningsindslag af den ene eller anden art. Det vil dog være god kutyme, at disse andre taler og indslag fra gæsterne først kommer, når de traditionelle taler er holdt.

Brud og gom kysses af gæsterne

En meget brugt bryllupstradition er, at de kvindelige gæster skal skynde sig hen og kysse gommen, hvis bruden forlader sin plads ved bordet. Omvendt skal de mandlige gæster skynde sig at kysse bruden på kinden, hvis gommen forlader hendes side i løbet af bryllupsfesten.

Brud og gom skal kysse hinanden

Når gæsterne begynder at trampe i gulvet, betyder det, at brud og gom skal kravle ned under bordet og kysse hinanden. Hvis gæsterne slår med deres bestik på tallerknerne, skal brudeparret stille sig op på en stol og kysse hinanden.

Bryllupskagen

Nu om stunder er der efterhånden ikke noget bestemt tidspunkt for, hvornår man serverer bryllupskage for gæsterne. Som brudepar er der dog tradition for, at det er jer, som skærer det første stykke af kagen, og i gammel tid sagde man, at kvinden skulle holde om kniven, mens manden holdt om kvindens hånd og førte kniven. Den første mundfuld skal I give til hinanden, og toppen af kagen, skal I fryse ned og gemme til jeres 1-års bryllupsdag, hvor I skal tage den frem og spise. 

Ifølge gammel skik er ingredienserne i kagen symboler på frugtbarhed og overflod, og jo større kagen er, jo lykkeligere bliver brudeparret. Er kagen rund, symboliserer formen noget varigt.

Gommens underbukser

Hvis bryllupsgæsterne opfordrer gommen ved at pifte, skråle eller lignende er det meningen, at han skal stille sig op på en stol og vise bryllupsgæsterne, om han bærer tangatrusser eller boxershort.

Kast med brudebuketten

Der er flere traditioner forbundet med brudebuketten. Blandt andet er der tradition for, at bruden i løbet af festen stiller sig med ryggen til alle de ugifte kvindelige bryllupsgæster og kaster sin brudebuket bagover. Dette skal foregå inden midnat, og for den som griber buketten betyder det, at vedkommende er den næste i rækken til at blive gift.

Hvis brudens far eller mor eller anden nær slægtning er bortgået ved døden, er der også tradition for, at brudebuketten lægges på deres gravsted efter brylluppet. Her kan man i stedet for brudebuketten eventuelt bruge en brudepigebuket eller en blomsterbuket fra brylluppets festdekoration. 

Endelig er der en nyere traditionen med at sende brudebuketten til tørring hurtigst muligt efter brylluppet, så man kan bevare den til minde om dagen i mange år.

Brudevals

En brudevals skal altid danses inden midnat, ellers bringer det uheld. Samtidig må der først danses, når middagen er overstået. Hele konceptet med brudevals stammer fra balletten ”Et folkesagn” fra 1854, hvori der danses til musik af Niels W. Gade, og faktisk er dette en bryllupstradition, der er ganske unik for Danmark. I intet andet land har man ét bestemt stykke musik, som brudeparret danser deres første dans til.

Når brudevalsen skal danses, er det kutyme, at bryllupsgæsterne stiller sig i en kreds omkring parret og langsomt rykker tættere og tættere på dem, imens de klapper i takt til musikken.

Strømper og brudeslør klippes

I forlængelse af brudevalsen og før dens afslutning er der tradition for, at de mandlige gæster løfter gommen og klipper tåen af hans strømper. Dette symboliserer, at gommen ikke længere er på frierfødder og heller ikke har brug for at imponere potentielle partnere ved at kunne fremvise strømper uden huller i. Det er samtidig meningen, at bruden efterfølgende skal stoppe strømperne. På den måde er der også indlagt en form for prøve i husflid.

Udover at klippe i gommens strømper, er der tradition for, at de kvindelige gæster klipper eller hiver i brudens slør for at tilegne sig et stykke. Dette er for at vise, at nu er bruden ikke længere en ung pige men en gift kvinde. Har man investeret i et dyrt og flot slør, man godt vil beholde, eller har man slet ikke haft slør på, kan man sætte et billigere slør i håret før brudevalsen udelukkende til brug for denne tradition.

Danserækkefølge efter brudevalsen

Efter brudevalsen er der tradition for, at brudens mor og gommens far danser med hinanden. Herefter danser følgende med hinanden:

Bruden:
  • Brud & gom
  • Brud & Brudens far
  • Brud & svigerfar
  • Brud & mandlig toastmaster
  • Brud & diverse bedsteforældre
  • Brud & efter alder/eller vigtighed – startende med den ældste/vigtigste gæst og nedefter
Gommen:
  • Gom & brud
  • Gom & gommens mor
  • Gom & svigermor
  • Gom & kvindelig toastmaster
  • Gom & efter alder/eller vigtighed – startende med den ældste/vigtigst gæst og nedefter

Traditioner efter brylluppet

Der er også andre traditioner efter brylluppet, udover at spise bryllupskage på 1-årsdagen.

Morgengaver

At give sin brud morgengave, når hun vågner op efter bryllupsnatten, er en gammel tradition. Gaven var førhen altid en sum penge eller andet af værdi. Dette sikrede kvinden særeje, hvis det ulykkelige skulle ske, at hun ikke kunne få børn og derfor ikke havde juridisk ret til at arve sin mand.

I vore dage er det blevet mere udbredt, at det nybagte ægtepar begge giver hinanden morgengaver dagen efter bryllupsnatten. Det er dog ikke alle, som vælger at gøre det eller har økonomi til det for den sags skyld. Det vil derfor altid være en god ide, at man drøfter og aftaler med hinanden, om man er på morgengave eller ej.

Æresport

At venner og familie sætter æresport op af gran dekoreret med blomster uden for ens hoveddør, når man holder kobber-, sølv- eller guldbryllup, er vist ret almindelig kendt.

Hvad mange dog ikke ved er, at tidligere satte man også en æresport op ud for de nygiftes hoveddør, så den var flot pyntet, når de kom hjem fra bryllupsfesten. En hyggelig tradition til at sprede glæde hos brudeparret.

Bruden bæres over dørtærsklen

I ældre tid var man af den overbevisning, at dæmoner var særligt aktive og havde størst magt i livets overgangsfaser. Derfor skal gommen bære sin brud ind i huset. Tærsklen til hjemmet og den nye tilværelse blev anset som særlig farlig, og brudgommen beskytter således sin brud mod farer, når han løfter og bærer hende ind.

Hvedebrødsdagene

Førhen kaldte man dagene efter brylluppet for hvedebrødsdage eller honningmåned. Her skejede brudeparret ud traditionen tro ved at spise hvedebrød, som dengang var en dyr luksus, man kun spiste ved helt specielle lejligheder. I dag betragtes hvedebrødsdagene, som dagene lige efter brylluppet, hvor de nygifte slapper af og nyder deres første tid sammen som mand og kvinde. Mange bruger også dagene på en bryllupsrejse.

Bryllupsrejse

Mange af nutidens brudepar vælger at tage på et par ugers bryllupsrejse, hvor de kan være helt alene og blot nyde hinanden uden familie og venner omkring sig. Nogen brudepar med børn vælger at tage dem med på rejsen, andre nyder at få børnene passet. Mange vælger at rejse et måske lidt mere eksotisk sted hen, som de har drømt om at besøge i mange år.

Jeg håber, at I som kommende brudepar har fået lidt inspiration, indsigt og også glæde ud af mine beskrivelser af gamle og nyere tids bryllupstraditioner.

Hvis du mener jeg har glemt nogle traditioner, så skriv dem i kommentarfeltet herunder.