Gratis skabelon til bryllupsbudget

Download gratis "cheat-sheet" til jeres bryllupsbudget, som kan hentes både til Excel og Google Sheets. Regnearket hjælper jer med at prioritere det, I synes er vigtigst til jeres bryllup, ud fra jeres egne ønsker.
Kimberly Victoria Johnson

Kimberly Victoria Johnson

TV-fotograf og klipper (bryllupsvideograf)

At planlægge et bryllup kan være en vidunderlig oplevelse, men det kan også gå hen at blive dyrt, og måske endda dyrere end man lige havde regnet med. At lægge et bryllupsbudget er en vigtig del af planlægningen for at sikre, at I bevarer kontrollen over den endelige pris på jeres bryllup. Jeg vil forsøge at give nogle enkle trin, der forhåbentligt kan gøre det nemmere for jer.

Trin 1: Planlæg jeres ønsker

Jeres bryllup er JERES dag! Før I overhovedet kigger på priser, så mærk efter hvad der er vigtigt for jer. Er det, at der bliver serveret den der helt perfekte bøf fra Australien, eller er det måske at dagen skal foreviges på bedste vis med en smuk bryllupsvideo?
Uanset hvor stort jeres økonomiske råderum er til bryllupsbudgettet, kan I blive nødt til senere i processen at skulle foretage nedjusteringer og svære fravalg. Start derfor med at beslutte, hvad I absolut ikke vil undvære eller skære ned på, og hvor I kan indgå kompromisser med pris og/eller fravalg.

Trin 2: Download min gratis budgetskabelon

Hvis I ikke er de helt store hajer til Excel og regneark, så fortvivl ikke! Jeg har klaret det meste af arbejdet for jer. Budgetskabelonen er bygget op, så I blot gennemgår overskrifter som f.eks. “Transport”, “Reception” og “Festen”. Herunder er der underkategorier som f.eks. “Vielsesringe”, “Brudekjole”, “Lokale” osv.

Features i budgetskabelonen:

  • Viser det samlede budget for hele brylluppet og for underkategorier
  • Viser det beløb, I har tilbage/overskredet af budgettet
  • Viser hvor mange procent af budgettet, der bruges på hver post
  • Udregner automatisk den samlede kuvertpris

Gratis budgetskabelon til bryllup i Google Sheets

Google Sheets er både gratis at bruge, meget smart og utroligt populært. Det eneste du har brug for til at komme i gang er en Google-konto.

Efter du har åbnet skabelonen, skal du klikke på “Fil” – “Lav en kopi”, derefter gemmer du den på dit eget drev, hvor I kan lægge jeres budget.

Trin 3: Liste over jeres udgifter

Lav en liste over alle de udgifter, I forventer at have i forbindelse med brylluppet, også gerne med et estimat. Dette kan f.eks. omfatte følgende:

  • Lokale- og cateringomkostninger
    22.000 kr.
  • Tøj og tilbehør
    20.000 kr.
  • Bryllupsvideo
    15.000 kr.
  • Musik og underholdning
    5.000 kr.
  • Transportomkostninger
    4.000 kr.
  • Dekorationer og blomster
    3.000 kr.
  • Gaver til gæster og morgengaver til hinanden
    5.000 kr.

Indsæt udgifterne i budgetskabelonen, og se hvor langt I er fra jeres rådighedsbeløb. Derefter kan I prioritere de vigtigste poster for jer. Det er vigtigt at sætte penge til side til de udgifter, I ikke vil undvære eller indgå kompromisser omkring, f.eks. lokaler, catering eller en bryllupsvideo. Husk, at jeres bryllupsdag aldrig kommer igen, men med en bryllupsvideo er det muligt at forevige dagen. I kunne f.eks. gøre det til en tradition at gense bryllupsvideoen hvert år på jeres bryllupsdag.

Trin 4: Hold øje med jeres budget under planlægningen

Det er vigtigt at holde styr på jeres udgifter, mens I planlægger jeres bryllup. Sørg for løbende at vende tilbage til budgetskabelonen i hele planlægningsfasen, og tilret hver gang et beløb ændrer sig. På den måde kan I sagtens lave justeringer undervejs, og stadig holde jer inden for jeres budget.

Læs også min store bryllupsguide med tips og tricks til jeres planlægning.